MinLæge app:

Vi bruger meget kommunikation via appen Min Læge. Før du kan komme i gang, skal du være oprettet med mail og telefon nr. i klinikken. Dette gøres ved at kontakte klinikken. Herefter er du klar ..

Hjemmesiden:

Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger*

Brugeroprettelsen sker ved at trykke på Selvbetjening, her kan du vælge at “Log ind med MitID” , hvis du har sådan et, ellers vælger du “Log ind uden MitID” (her skal du kontakte klinikken, inden du kan gå videre, da du skal oprettes via os, før du kan gå videre. (Dette gælder KUN, hvis du IKKE har MitID).

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink, hvis ikke du har MitID og senere bruges den til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Når du har udfyldt brugeroprettelsesskemaet, og har trykket på “opret ny bruger”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den e-mail-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.

Du kan fremadrettet selv vælge om du vil:

  1. Logge ind på e-portalen med dit CPR-nummer samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)
  2. Logge ind med NemID/MitID

*Ovenstående gælder for personer over 15 år, der har et MitID. Er du under 15 år, skal du kontakte klinikken for at blive oprettet.

Mistænker du blærebetændelse? Så er det muligt at aflevere en  urinprøve mandag til torsdag kl. 10.00 eller kl. 14.00, fredage kl. 10.00

Symptomer for blærebetændelse er typisk svie eller smerter ved vandladning. Andre symptomer kan være hyppig vandladningstrang samt uklar og ildelugtende urin og feber.

Det er vigtigt, det er i prøveglas urinen bliver afleveret, syltetøjsglas, pilleglas og lign. vil blive afvist. Prøveglas kan fås i lægehuset.

Man må påregne ventetid på svar, når man afleverer prøven.

 

Mvh Mariager Lægeklinik