Registrering
Når du ankommer til klinikken, skal Sygesikringsbeviset registreres ved kortlæseren ved indgangen, Sundhedskort appen kan også bruges.
Det har 2 funktioner:
1. Det bliver registreret i vores EDB system, at du er ankommet. Så kan vi se, du er kommet og klar til at blive kaldt ind.
2. Men det er også vigtigt ifht. at sygesikringen kan se, at du har været her. Det bruges til kontrol af lægehuset. Hvis kortet ikke registreres, vil vi ikke blive honoreret for vores arbejde.
OBS: Ved rejse til udlandet:
Efter 1. august 2014 kan du ikke længere bruge dit gule sundhedskort som rejseforsikring. I stedet kan du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.
Det gule sundhedskort og EU-sygesikringskortet (det blå kort) kan ikke bruges uden for Europa, her skal du have en privat forsikring.
Bemærk, at der gælder særlige regler for dækning af kroniske sygdomme, fx. ved forhøjet blodtryk. Hvis du er i tvivl, om du er dækket med det gule sundhedskort, kan du spørge hos SOS International A/S, som administrerer den offentlige rejsesygesikring.